Kontantkøbsbetingelser
2018
§ 1 OMFANG
Nærværende kontantkøbsbetingelser er gældende for køb af de på forsiden angivne produkter (herefter produkter). Betingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem DER A/S og køber, medmindre andet følger nedenfor.
§ 2 AFTALEINDGÅELSE
Køber skal ved hvert køb acceptere kontantkøbsbetingelserne. Køber opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver. Køber får en kopi af vilkårene sammen med en bekræftelse af bestillingen pr. e-mail.
På DER A/S kan kontantkøbsaftaler med børn og unge under 18 år kun indgås af forældre eller andre, der lovligt kan handle på vegne af barnet eller den unge.
DER A/S forbeholder sig ret til at annullere købers ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.
DER A/S tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte / udgåede varer og leveringssvigt fra DER A/S’ leverandører.
§ 3 EJENSDOMSRET
Køber besidder fra leveringsdagen ejendomsretten til produkterne, herunder alle tilbehørsdele, m.v. der måtte tilføjes, eller erstatte dele af produkterne under kontantkøbsaftalens løbetid. Køber er berettiget til at råde retligt over produkterne, tilbehør, m.v. fra leveringsdagen. DER A/S har ikke taget ejendomsforbehold i produkterne.
§ 4 BETALINGSBETINGELSER OG GEBYRER
Køber er pligtig til at betale det på forsiden angivne beløb til DER A/S. Køber skal betale beløbet kontant ved levering, eller ved bankoverførsel til DER A/S inden levering.
Ved udenlandske overførsler vil debitor blive opkrævet et gebyr på pt. kr. 40,00.
§ 5 LEVERING OG RISIKO
DER A/S leverer til adresser i Danmark (ikke Grønland og Færøerne) og kun til brofaste øer. Levering sker til adressen angivet i kontantkøbsaftalen. DER A/S kontakter kunden for at aftale en leveringsdag. Køber vil blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis leveringsdatoen ikke kan overholdes. Leverer DER A/S ikke på det tidspunkt, som på forhånd er oplyst til kunden, er kunden ikke berettiget til at kræve kompensation herfor.
Ved levering af hvidevarer kan DER A/S mod et tillæg på 499 kr. levere til Bornholm, dog yder DER A/S ikke montering, opbæring og andre serviceydelser. Til andre ikke-brofaste øer kan DER A/S levere hvidevarer til færgeleje mod forudgående aftale med DER A/S’ kundeservice. Kontakt kundeservice for yderligere information på tlf. 70 70 24 24.
DER A/S installerer produkter til eksisterende og lovlige installationer. DER A/S kan forlange ulovlige forhold udbedret for købers regning og risiko før installation.
Er køber ikke bosiddende i Danmark, men ønsker køber alligevel at indgå en aftale på kreditkøbsbetingelser hos DER A/S, skal køber selv skal afhente eller sørge for afhentning af sin ordre på DER A/S’ lager på Østergade 56, 5000 Odense C.
Ved levering af produkter skal køber straks undersøge disse og ved fejl eller mangler reklamere til DER A/S umiddelbar efter.
Modsætter køber sig levering, eks. ved ikke at møde op, eller at lovlig installation ikke er muligt, er DER A/S berettiget til at kræve erstatning jf. DER A/S’ gebyrsatser på www.der.dk eller jf. dansk rets almindelige regler.
Efter levering påhviler ansvar og risiko for produkter alene køber.
A. ANSVAR OG RISIKO VED INSTALLATION AF PRODUKTER
Hvis de allerede eksisterende installationer ikke er i overensstemmelse med de krav, som stilles for tilslutning af hårde hvidevarer: Enhver skade, der som følge heraf måtte opstå på de hårde hvidevarer, bygninger og installationer, er debitors ansvar og risiko. DER A/S opfordrer køber til - inden de hårde hvidevarer benyttes - at få installationen bragt i lovlig stand af en autoriseret installatør.
B. LEVERING
Hvis køber har udtrykt ønske om selv at installere/pakke produktet ud: Enhver skade, der som følge heraf måtte opstå på de produkter, bygninger og installationer, er købers ansvar og risiko.
C. LEVERING OG INSTALLERING
Køber ønsker levering og installering: Modtager køber ikke de pågældende varer, eller er disse ikke i overensstemmelse med købsaftalen, finder købelovens bestemmelser anvendelse.
§ 6 KØBERS ANSVAR
Udover købers betalingsforpligtelser har køber følgende ansvar:
A. UNDERRETNING
Køber skal meddele DER A/S om eventuelle mangler ved produkter umiddelbart efter manglerne er/burde være opdaget af køber.
I tilfælde af berettiget reklamation får køber ingen reduktion i ydelsen, før produktet har været ude af funktion i over 21 arbejdsdage, efter køber har underrettet D:E:R herom. D:E:R kan beslutte at stille tilsvarende produkter til rådighed for køber, indtil produkter igen er funktionsdygtige.
§ 7 SÆLGERS ANSVAR
D:E:R er ikke forpligtet til at håndtere produkter, herunder yde service, udbedring, reparation eller afhentning udenfor D:E:R ´ forretningsområde (se www.der.dk). Køber betaler for transport af produkter udenfor forretningsområdet og til D:E:R.
A. UDBEDRING
D:E:R er forpligtet til at udføre udbedring, hvis der er tale om en oprindelig mangel ved produktet, som medfører, at produktet på tidspunktet for levering ikke var funktionsdygtigt eller intakt.
Reklamation skal ske senest 2 år fra leveringsdagen eller indenfor produktets garantiperiode for at forpligte D:E:R til at foretage udbedring. Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at manglen er konstateret. Reklamation indenfor 2 måneder anses som værende rettidig. Batterier og netdele anses som værende slidtagedele med en begrænset levetid.
Udbedring af forhold som skyldes købers behandling, herunder skødesløshed eller fejlagtig behandling, hærværk, naturskade, netværksfejl, batterier eller andet forbrugsmateriale, eventuelt til fjernbetjeninger m.v. er ikke omfattet af D:E:R´ forpligtelse til udbedring.
D:E:R forbeholder sig retten til, til enhver tid, at søge udbedring før en eventuel ombytning. D:E:R kan ombytte produkter med tilsvarende produkter efter D:E:R’ vurdering.
B. FØLGESKADER
D:E:R kan på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, som følger af at produkter, tilbehørsdele m.v. ikke fungerer som forudsat, evt. på grund af mangelfulde installationer, tilslutninger, antenne- eller modtagerforhold, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste m.m.
C. PRODUKTANSVAR
D:E:R ´ ansvar for skade på køber, købers gods, tredjemand eller tredjemands gods m.v. begrænses til forhold, der skyldes grov uagtsomhed fra D:E:R´ side, samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Indirekte tab og følgeskader dækkes ikke af D:E:R.
I fald at skade påføres tredjepart, skal køber straks underrette D:E:R, og medvirke til sagens opklaring, herunder skal D:E:R have ret til at besigtige skaden.
Ved skader på enhver form for lagringsmedier, (f.eks. audio-/videokassetter, datatapes, CD-rom, DVD, m.m.), som følge af fejl ved produkter, er D:E:R’ erstatningsansvar begrænset til værdien af tilsvarende uindspillet lagringsmedie.
§ 8 FORTRYDELSESRET
A. FORTRYDELSESRET
Køber har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor køber eller en af køber angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.
Køber har mulighed for at fortryde dele af købet, dog refunderes leveringsomkostninger ikke ved delvis fortrydelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal køber meddele D:E:R sin beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail). Køber kan benytte den standardfortrydelsesformular som udleveres sammen med kontrakten.
Standardfortrydelsesformularen kan også downloades på D:E:R’ hjemmeside www.der.dk.
Køber har også mulighed for at meddele D:E:R sin beslutning om at fortryde denne aftale ved at ringe på telefon 70 70 24 24.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis køber sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
B. FØLGE AF FORTRYDELSE
Hvis køber fortryder denne aftale, refunderer D:E:R alle betalinger modtaget fra køber, senest 14 dage fra den dato, hvor D:E:R har modtaget meddelelse om købers beslutning om at fortryde denne aftale.
D:E:R gennemfører en tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som køber benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre køber udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges køber ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
D:E:R afhenter varerne hos køber, uden yderligere omkostninger for køber. Hvis køber ønsker at benytte en anden form for returnering, skal køber selv afholde omkostningerne hertil.
Køber hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. D:E:R forestår vurderingen af en eventuel værdiforringelse.
D:E:R foretager ikke refundering af leveringsomkostninger som følge af delvis fortrydelse for enkelte varer af det samlede køb.
C. KØBER HAR IKKE FORTRYDELSESRET I FØLGEDE TILFÆLDE:
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
- Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
- Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos køber, som køber på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.
- Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som køber har brudt plomberingen på.
- Når en tjenesteydelse er blevet fuldt udført, når udførelsen blev påbegyndt med købers accept.
- Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med købers forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at køber dermed mister sin fortrydelsesret.
§ 9 MARKEDSFØRING
Køber modtager kun nyhedsbreve pr. e-mail, når køber har afkrydset feltet "ja tak" i låneansøgningen. Nyhedsbrevet modtages 4-6 gange om måneden, indeholder de bedste og mest aktuelle tilbud, tips til hverdagen, konkurrencer og inspiration og ny viden om varerne.
Debitor kan frabede sig at modtage flere henvendelser ved at kontakte D:E:R A/S eller ved at afmelde henvendelser via linket i mailen.
§ 10 PERSONDATAPOLITIK OG VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Der henvises til den for D:E:R A/S til enhver tid gældende privatlivspolitik.
§ 11 KLAGEADGANG
Køber har mulighed for at få behandlet en klage (ved skriftlig henvendelse) til:
D:E:R A/S
Østre Stationsvej 1-5
DK – 5000 Odense C
Eller
Der@der.dk
Køber har også mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet eller Forbrugerombudsmanden. Se mere på www.forbrug.dk eller kontakt Forbrugerombudsmanden på tlf. 41 71 51 51.
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klagen indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Henvis til der@der.dk i forbindelse med din klage.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med D:E:R´ virksomhed, som hovedsageligt består af tilbud om kontantlån eller salg af produkter på kredit.
Retsforholdet afgøres efter dansk ret.
§ 12 MANGLER VED VAREN
I tilfælde af mangler ved varen, finder købelovens mangelsregler anvendelse.
§ 13 SPECIELT FOR RHVERVSKUNDER – B2B (Business to Business)
Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 12 måneder fra levering, medmindre andet er skriftlig aftalt. Reklamationsfristen er seks måneder fra levering, hvad angår netdele og batterier. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 12 måneders periode.
Kunden er forpligtet til straks og senest dagen efter levering at foretage kontrol af varen samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Transportskader skal straks gøres gældende overfor transportøren. Kunden er forpligtet til at gennemgå og afprøve software umiddelbart efter levering. Konstaterer kunden fejl og mangler, skal kunden straks skriftligt reklamere til der@der.dk med specifikation af den mangel, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, bortfalder retten til at gøre mangler gældende.
Erhvervskunder har ingen returret, medmindre andet er skriftlig aftalt. I så fald har køber ret til at få returneret et beløb svarende til den af kunden erlagte pris for varen, når D:E:R har godkendt den returnerede vare. Fragtomkostninger, forsikringer, gebyrer mv. returneres ikke